Fra tid til anden har jeg haft det projekt at sætte tempoet ned. Det er ind imellem, glimtvist, lykkedes, men ikke for alvor.

Når jeg kigger rundt omkring mig, ser jeg generelt set mennesker i en eller anden form for travlhed, men…

  • Hvad nu hvis vi ikke behøver at have travlt?
  • Hvad nu hvis vi er designet til at nå det vi skal nå, uanset hvad?
  • Hvad nu hvis vi i virkeligheden bare sætter kæppe i vores egne hjul ved at have FOR travlt?
  • Hvad nu hvis der kommer langt mere og bedre flow ved at give slip?

Jeg har ikke det endelige svar, men jeg kan mærke et sted indeni, der slapper af, ved tanken om, at give lidt slip. Et sted der trækker vejret en lille smule mere roligt. Jeg kan se for mig en klarhed, der kommer nærmere. En visdom der bliver lettere tilgængelig.

Jeg vil hermed dedikere min opmærksomhed til at sætte tempoet ned, give mig selv lov til at slå nogle dybere rødder og give min krone lov til at brede sig.

Har du også for travlt? Så join in…