Komplet Sangteknik

Komplet Sangteknik er et overskueligt og konkret system af redskaber til sang- og stemmetræning.  Systemet er udviklet af Catrine Sadolin, en af verdens førende stemmeforskere. Metoden dækker alle lyde og alle stilarter – fra klassisk til death metal.

Når du har lært grundprincipperne, undgår du stemmeproblemer og skader både i tale og sang.

Alle lyde kan du skabe på en sund måde. Og fordi Komplet Sangteknik ikke dyrker nogle former for klangidealer, er de alle lige værdifulde og lødige.

Teknikkerne, som også omfatter taleteknik, kan du kombinere, så du får præcis den lyd og det kunstneriske udtryk, du vil have frem. Du retter kun det, du ønsker. Ligesom du bevarer det, du er tilfreds med.

Det er vigtigt at al sang føles behageligt.

Bogen Komplet Sangteknik (Cathrine Sadolin & Henrik Kjelin, Shout 2003), regnes i dag for at være blandt de førende. Læger og talepædagoger verden over anbefaler den.

Læs mere her: www.completevocalinstitute.dk