Lunger blog

At trække vejret naturligt er en gratis måde at få energi og overskud til at synge med mere kraft. For børn
og dyr er det at trække vejret e
n helt naturlig ting. Hvis du betragter et barn, der trækker vejret, så læg mærke til hvordan barnets mave bevæger sig i takt med det dybe åndedræt.

Når vi bliver ældre, lærer vi ”at trække maven ind” for at komme til at se så slanke ud som muligt. Dette resulterer ofte i, at voksne mennesker kun trækker vejret ned i brystet.

For at finde ud af, om du trækker vejret rigtig, kan du lægge en hånd på din mave lige under navlen og mærke om den går ud på indåndingen og ind på udåndingen.

Hvis du ikke kan finde rytmen i det, kan du lægge dig på gulvet og lægge en bog på maven lige under solar plexus og fokusere på at bogen skal bevæge sig op, når du trækker vejret ind.

Når du nu alligevel er i gang, kan du jo sætte lidt modstand på udåndingen og træne dine støttemuskler samtidig. Dette gøres ved at sige: tsss, psss, ksss, fsss osv. Du kan variere øvelsen ved at sætte en rytme på således: ts ts tsss, ks ks ksss osv.

God fornøjelse!

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *